Oscar I
Freden er bevaret
Tale ved Stortingets oppløsning, fremført av stattholder Løvenskiold
26. august 1848
Kilde: "Kongeriget Norges tolvte ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1848", bd. 8, s. 85-86.

Gode Herre og norske Mænd!

Siden Storthingets Aabning have vigtige politiske Begivenheder fundet Sted i Europa. Lykkelig ved vore Institutioners Fasthed have vi undgaaet de Rystelser, som andre Lande have været underkastede. Derimod har Norge maattet føle den umiddelbare Indflydelse af disse Rystelser paa dets Handel, Søfart og financielle Hjælpekilder. Det er med sand Tilfredsstillelse Jeg udtaler Min Anerkjendelse af den Beredvillighed, hvormed Storthinget har forenet sine Bestræbelser med Mine for, saavidt muligt, at formilde Følgerne for vore Næringsveie af Nutidens bevægede Tilstand.

Min uafladelige Omhu, i Forening med alle venskabelige Magters, gaar ud paa at bevare den almindelige Fred og derved gjengive det europæiske Samfund den Ro og almene Tillid, der er Betingelse for uforstyrret Virksomhed og almindelig Velvære. Det er i Overensstemmelse med disse Mine Bestræbelser at Jeg har anseet Mig kaldet til, endog med ikke ubetydelige Opofrelser for begge den forenede Riger, at medvirke til en snarlig Tilendebringelse af Tvistigheder, som synes at true ikke alene den almindelige Fred, men ogsaa Nordens Grændser og vore vigtigste Interesser. Min Opfordring til dette Øiemed er bleven imødekommet med den Redebonhed, Jeg ventede Mig af det høihjertede norske Folk.

Jeg nærer det Haab, at den fredelige Udjevning af disse Tvistigheder, for hvilken Jeg, mine Grundsætninger tro, uafladeligt har bestræbet Mig, ikke mere er fjern.

Jeg beklager, at de nærværende politiske Forholde have forhindret Mig fra at lade Min og Dronningens Kroning foregaae iaar; Overensstemmende med Storthingets Ønske vil denne Akt finde Sted, saasnart Omstændighederne ville tillade det. Det var mit Haab at kunne, under nogen Tids Ophold i Christiania see mig omgivet af det trofaste norske Folks Repræsentanter og ved nærværende Leilighed personlig henvende Mig til Eder; Begivenhederne have hindret dette Haab fra at gaae i Opfyldelse. Idet Jeg sender Eder Min kongelige Hilsen, nedbeder Jeg Himlens bedste Velsignelse over Norges Land og dets Indbyggere og forbliver Eder, gode Herrer og norske Mænd, Alle ialmindelighed og Enhver isærdeleshed, med al Kongelig Naade og Yndest velbevaagen.