Oscar I
Tillid og Samvirken
Trontale, opplest av stattholder Løvenskiold
9. februar 1848
Kilde: "Kongeriget Norges tolvte ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1848", bd. 1, s. 9-10.

Gode Herrer og norske Mænd!

Hindret fra personlig at aabne Storthinget, sender Jeg Eder herved Min Vellkomsthilsen og med den Mine bedste Ønsker for Eders forestaaende Forhandlinger.

Med dyb Taknemmelighed maae vi erkjende, hvor beskyttende Forsynets Haand ogsaa i de 3de sidstforløbne Aaar har hvilet over Norge; - Fred og Rolighed har ydet os sine Velsignelser, Land og Hav sine Goder.

Den Fare, som en næsten almindelig Misvæxt i Europa truede os med, have vi, om end ikke uden Opoffrelse, afværget med Kraft, Enighed og Fædrelandskjærlighed.

Jeg beklager, at den tillige hindrede Mig fra at lade Min og Dronningens Kroning foregaae i afvigte Aar, men Jeg nærer fremdeles det Ønske og Haab, at denne høitidelige Act vil kunne finde Sted under Løbet af denne Sommer.

Omhu for Norges Selvstændighed og Værdighed har bevæget Mig til, paa en med Grundlovens Bud og Storthingets gjentagne Ønske stemmende Maade at indstifte en fædrelandsk Orden.

De forenede Rigers venskabelige Forhold til samtlige udenlandske Magter lader Intet til overs at ønske.

Beretningen om Rigets Tilstand, der vil blive Eder forelagt, godtgjør, at Min Opmærksomhed uafladelig har været henvendt paa enhver, for Rigets opkomst, Næringsveiernes Udvikling og Administrationens sikkre Gang, vigtig Gjenstand.

Med fuld Tillid til Eders Medvirken, ville flere i samme retning udarbeidede, for Oplysningens og Retspleiens Fremme, Handel, Skibsfart, Landbrug, Fiskerier og andre Næringer, Postvæsenet og den indre Communication magtpaaliggende Forslage blive Eder forelagte.

Jeg holder mig overbeviist om, at I fremdeles ville vide at udføre Eders ansvarsfulde Hverv med det Fædrelandssind, den Klogskab og Sindighed, som stedse har udmærket det norske Folk, og at den for det Heles Del saa nødvendige og ønskelige gjensidige Tillid og Samvirken fremdeles vil betegne vore fælles Bestræbelser for et elsket Fædreneland.

Det norske Folk har givet Mig saa mange og saa utvetydige Beviser paa dets Anerkjendelse af Min alvorlige og oprigtige Omsorg for Norges Hæder og Held, at jeg med Tryghed kan regne paa Eders Bistand til Opnaaelsen af dette ophøiede Maal.

Idet Jeg herved erklærer Norges 12te ordentlige Storthing aabnet, nedbeder Jeg Himlens Velsignelser over eders Arbeider og forbliver Storthinget med al Kongelig Naade og Yndest bevaagen.