Nikolai Bucharin
Mot alle splittelsesforsøk (2)
Arbeiderpartiets landsmøte, debatt om Moskva-tesene
Oslo, 26. februar 1923
Kilde: Det norske arbeiderparti. Protokol over forhandlingene paa det 26. ordinære landsmøte. Kristiania, 1923, s.106-108.

Jeg vil si nogen ord tilslut, skjønt det er vel egentlig uhensigtsmæssig paa grund av dette partis særlige demokratiske indretning. Dette parti gaar jo frem paa den maate, at der først dannes fraktioner som paa forhaand beslutter alt, og naar saa eksekutivens repræsentant kommer med et forslag saa gidder man ikke høre paa det. Internationalens delegation prøvet at faa istand en forkonferanse med Tranmæl og Bull. De hadde ikke noget imot en slik konferanse, men de fandt det hensigtsløst. Det høres litt merkelig ut, at de som er slike tilhængere av det demokratiske, kan være mot den frie meningsutveksling. Jeg vil dog gjøre enkelte bemerkninger, først til Tranmæl. Vi maatte forstaa at Kristiania-forslaget var kommet fra en arbeiderorganisation, sier han. Men har nogen av eksekutivkomiteens repræsentanter sagt at forslaget ikke, er kommet fra en arbeiderorganisatiton? Vi kan si endnu mere. Vi kan si, at bak Kristiania-forslaget staar halvparten av Det norske arbeiderparti. Vi har ikke motsagt at der staar arbeidere bak Kristiania-forslaget. Vi har protestert mot forslaget fordi vi anser forslaget for urigtig og mener at den orientering det indebærer vil skade den norske arbeiderklasse.

Og saa en bemerkning til Bull. Han paastaar fremdeles at partiet ikke vil ha nogen indflydelse paa eksekutivens politik eller virksomhet. Men er dette holdbart? Eksekutiven er dog repræsentant for partiet. Internationalen er da en kjendsgjerning - en sammenslutning av partier.

Hvordan skal det da kunne undgaaes at de enkelte partier faar indflydelse paa eksekutivkomiteen? Den er jo ikke et luftig begrep. Naar det norske parti ikke har større indflydelse end det har for øieblikket saa skyldes det, at det norske parti ikke er et stort parti. Hele det norske parti er ikke engang saa stort som Moskva-avdelingen alene av det russiske parti. Men naar det norske parti kommer op paa høide med f.eks. det tyske eller det franske, saa vil dets indflydelse selvfølgelig vokse. Det er en selvfølgelighet at de mindre partier har forholdsvis mindre indflydelsee end de større. Det ungarske parti f.eks. hadde engang meget stor indflydelse i Internationalen, men i øieblikket efter det nederlag partiet har lidt er dets indflydelse ikke særlig sterk. Det er klart at det er situationen inden de enkelte partier som er bestemmende for hvilken indflydelse vi skal ha i Internationalen. Jeg forstaar ikke at Bulls ræsonnement her falder sammen med logikken. Hans paastand her er en usandhet som han har stillet op for at kunne gaa løs paa Internationalen! Like usand er paastanden om organisationsformerne. Det er de faktiske betingelser, hvorunder en klasse maa føre sin kamp som er bestemmende for under hvilken form klassen skal kjæmpe. Dette gjælder alle klasser. Vi har jo set hvordan f.eks. borgerskapet stadig skifter sine organisationsformer efter situationen. Det kan godt hænde at Internationalen i en anden periode kan bygge sin organisation paa det bredeste demokrati. Det rigtige er at man kommer til en rigtig analyse av situationen og at man ut fra det resultat denne fører til bestemmer hvilken organisationsform man skal ha. Og vi er ikke i tvil om at under den nuværende epoke er det sentralismen som er den rigtige organisationsform for Internationalen. Det var en gang at mange, særlig franske syndikalister, trodde at man ved nogen dages omfattende streik skulde kunne faa kapitalismen til at ramle. Erfaringerne viser imidlertid at det ikke gaar saa let. Vi kommer i en stadig skarpere klassekamp som ogsaa dere vil komme til at opleve i sin tid. Den opfatning Edvard Bull hadde for 2 aar siden da han skrev artiklen om Internationalen som arbeiderklassens generalstab var den rigtige, og denne opfatning er efter vor mening den rigtige ogsaa idag. Men de som erkjender dette de maa ogsaa forstaa, at man maa underordne sig generalstabens ordre. Hvordan gaar det med en hær som ikke lyder sin generalstabs ordrer? Det er ogsaaa absolut usandt at paastaa at der ikke er bestemmelsesret for de enkelte partier inden Internationalen. Hvis der var en slik absolut centralisme som man gir det utseende av, hvordan maatte det da gaa? Jo alle beslutninger maatte komme som ukaser fra en central. Men er det ikke saa, at Internationalen sender alle sine retningslinjer og beslutninger ut til de brede masser og foranlediger at de blir gjenstand for den bredeste diskussion? Jo, Internationalen har lagt hovedvegten paa at bringe drøftelserne igang paa det bredest mulige grundlag. Nei, dette er paastande som er stillet op for at faa anledning til at skrike op mot Internationalen. Denne strategi er kanske en god metode utad, men den er meget farlig naar den anvendes indad.

Med hensyn til forslagene kunde Bucharin ikke i øieblikket erklære at Kristiania-forslaget straks vilde føre til brudd med Internationalen, men han mente at kunne erklære, at det vil bety en skjærpe1se av striden med Internationalen. Tranmæl erklærte, at han hadde kjærlighet til Den kommunistiske Internationale. Det er imidlertid bare de mest tilbakeliggende lag av bondebefolkningen som elsker sin kone saaledes, at de finder det nødvendig at gi hende pryl hver dag. Dette ligger ikke for proletariatet. Overfladisk kjærlighet har Internationalen ikke bruk for, for med den kan man ikke gjennemføre revolutionen.

Bucharin sluttet sig helt ut til Tranmæls opfordring om at man maatte se til at faa slut paa partistriden, og paa fredelig vei søke, at komme til en samling og en forstaaelse. Selv om halvparten av landsmøtet skulde komme til det resultat at eksekutivkomiteens forslag er urigtig saa maa man ikke fortsætte at danse omkring spørsmaalet for eller mot Internationalen.

Saa tilslut nogen oprigtige ord til kamerat Bull. Bull sier, at eksekutivkomiteen har gjort saa mange feil. Hvorfor har ikke Bull gjort eksekutiven opmerksoan paa de feil som han mener at den har begaat. Hvorfor har han valgt den fremgangsmaate gjennom pressen at angripe eksekutivkomiteen istedetfor at benytte anledningen ved gjennem brev eller ved personlig at reise ind og paavirke eksekutivkomiteen. Eksekutivkomiteen har ikke hørt et ord fira Bull om disse ting. Han har optraadt paa en doven maate i denne sak. Hvis han hadde hat brændende kjærlighet til Internationalen saa vilde han ha optraadt paa en ganske anden maate. Hvis en gruppe optraadte mot centralstyret eller partiets andre instanser paa denne maate saa vilde man si, at dette var ikke en kameratslig og solidarisk maate at gaa frem paa.

Tilslut erklærte Bucharin at intet menneske kunde benegte at Internationalen ved sin optræden paa landsmøtet hadde bevist at den var beredt til at gjøre alt som staar i menneskelig magt for at undgaa en splittelse i partiet. Den erklæring Internationalens delegation har fremlagt, kan ikke fortolkes som andet end et meget imøtekommende forslag. Selv Edvard Bull har erkjendt dette under en samtale med mig. Landsmøtet har at vælge mellem Falk eller et godt forhold til Internationalen. I eksekutivens navn opfordrer vi alle de som er tilstede her paa landsmøtet, selv onn de maatte komme i minoritet, at undgaa at splitte partiet, men virke for at det kan bevare sin enhetlige karakter. Den mand som virkelig nærer kjærlighet til Internationalen vil, selv om han idag stemmer for Kristiania-forslaget, næste gang komme til at stemme for Internationalens forslag.