Christian Frederik
Edsavleggelse
Kongevalget
Eidsvoll, 19. mai 1814
Kilde: Kilde: Eli Fure (red): Eidsvoll 1814. Oslo 1989, s. 321-22

Normænd!

Det høie Kald, hvortil Medborgeres Tillid udkaarede Eder, er fuldbyrdet. - Norges Statsforfatning er grundlagt; Nationen har gjennem Eder, sine udvalgte Mænd haandhævet sine Rettigheder, befæstet dem for Fremtiden og ved en viis Fordeeling af Magten sikkret Borgerfriehed og den Orden i Staten, som den udøvende Myndighed er pligtig og formaaende at vedligeholde.

Den for andre Stater dyrekiøbte Erfaring, har lært det Norske Folks Repræsentantere i lige Grad, at vogte Regjeringsformen for Despotismens Kjendemærker og for Folke Regjeringens Misbrug.

Dette gamle Kongerige forlanger en Konge, men han skulde i Formen, ligesaalidt som i Gjerningen være Despot; - ney! sit Folks første Ven og Fader bør han være. Dette venter Nationen at finde i mig, og dens Tillid er for mig et helligt Kald til, uagtet de Farer og den Møje, der vente mig, ganske at opoffre mig for Norges Vel og Hæder.

Med disse redelige Hensigter og styrket ved Troe paa Guds den Almægtiges Bistand, haaber jeg, at svare til denne Nationens Forventning.

Jeg antager Norges Krone, som en Gave af et troefast og oprigtigt Folk, et Pant paa dets Kjerlighed for mig og min Kongelige Æt.

Jeg lover og sværger, at ville regjere Kongeriget Norge i Overeenstemmelse med dets Constitution og Love; saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord!

Min store Forgjængers, fjerde Christians Aand følge mig i al min Gjerning. Han var det Norske Folks gode Konge og Fader. Hans Mønster, skal tidligen indprentes i min elskede Søns Hjerte, og Folkets Kjerlighed skal gaae i Arv til ham; thi han skal lære at agte denne Arv højere end Kronens Glands.

Og nu Norges udvalgte Mænd, dets troe Sønner, besværger den Grundlov for det selvstændige Norge, som vi alle troeligen ville haandhæve og forsvare. 

[Hele forsamlingen avlegger eden] 

Hellig er den aflagte Eed! Du høre og velsigne den Gud!

Endnu staaer tilbage, at meddele Rigsforsamlingen, hvad Jeg seer mig i Stand til, angaaende Rigets politiske Stilling, - en Meddelelse, jeg gjerne havde ønsket, at kunne give samme førend Kronen overdroges til mig, men dette Ønskes Opfyldelse er bleven mig nægtet ved Udeblivelsen af Indberetningen fra de betroede Personer, som jeg haver afsendt til Engeland og til de Allierede Fyrster - og paa svenske Tidender bør jeg ej bygge nogensomhelst Gisning eller Forventning. -

Imidlertid er ingen Fiendlighed udøvet, eller nogen Krigserklæring, af nogen Magt udstædet mod Norge. - Kongen af Sverrig har under 12te April erklæret Norges Kyster i Blokadestand, og ladet udstæde Kaperbreve for at opbringe alle til og fra Norge seilende Skibe; - nogle Skibe ere opbragte til svenske Havne, hvorimod ogsaa trende svenske Kapere ere indbragte af de norske Krydsere.

Under vore Briggers Beskyttelse have betydelige Kornforraad til Beløb af omtrent 150,000 Tønder naaet vore Havne, og man tør saaledes, med Taknemmelighed mod Forsynet, ansee de fleste af Rigets Egne sikrede mod Hungersnød.

Angaaende Forholdet med Kongeriget Danmark, seer jeg mig i Stand til, at forelægge Rigsforsamlingen nogle oplysende Actstykker, i hvilke jeg ønsker, at den fra min Side, maatte finde det Norske Folks Værdighed iagttaget, tilligemed hvad jeg, indtil denne Dag, skylder en højtelsket Frænde og et troefast Folk, hvilket Folk, selv efter Fraskillelsen fra Norge, viser, at det ønsker at bistaae det Norske Folk af yderste Evne, og som desaarsag har Fordring paa enhver retsindig Normands Højagtelse og Erkjendtlighed.