Jens Schow Fabricius
Enige og troe indtil Dovre falder!
Avslutning av Riksforsamlingens forhandlinger
Eidsvoll, 20. mai 1814
Kilde: Kilde: Eli Fure (red): Eidsvoll 1814. Oslo 1989,s. 328-29

Den ærede Forsamling vil tilgive, at jeg efter min Følelse for Norges den gode Sag, icke kan tilfredsstillende forlade dette Sted, forinden jeg har opfylt mit Hiertes Trang ved at kundgjøre følgende:

Denne Forsamling har som alle saadanne havt hvad man benævner med Ordet Partier, endskiønt jeg for min Deel troer dette Navn icke er anvændeligt her - jeg blev tiilig fortroelig med den Sætning: at troe got om alle Mennesker, indtil min Overbeviisning bød det modsatte - jeg var stædse glad ved ad møde retskafne Mænd paa Livets Bane - og min Glæde er meget tiltaget her - jeg har ingen Overbeviisning om at nogen af de ærede Repræsentantere har havt andet Formaal end Norges Lyksalighed og hvem har? eller kan tænke annerledes? at Meeninger om at naae dette Maal ere forskiellige ligger i Ethvert Menneskes Begreber herom - men! hvordan kunde vi vænte at blive et frit Folk, naar icke Meenings Friehed hædres?

Vi vil skilles ad som Mænd der gjensidig agte og elske hinanden - vi ville stædse blive Formaalet troe: Kongeriget Norges Lyksalighed: herfor ville vi virke - herfor ville vi døe. Jeg foreslaaer at vi besegler denne vor fælles hiertelige Meening med Nordmænds Haand-tag - i sluttet Venskabs Kiæde.

*

Nicolai Wergeland forteller: "Enhver gav sin venstre Sidemand høire og høire Sidemand venstre Haand, og i denne Stilling raabte vi: Enige og troe, indtil Dovre falder!"