Georg Prahl Harbitz
Velsigne de Konger, der agte Folkets Frihed
Stortingspresidentens tale til Carl 4. ved kroningen
Trondhjem , 4. august 1860
Kilde: www.stortinget1905.no

Naadigste Konge!

 

Den Høitidsdag vil nu oprinde, da Deres Majestæt skal modtage Kirkens Indvielse til Kongedømmet over Norge.

For Norges Storthing, der i Folkets Navn henvender sig til Norges Konge, maatte det være en Trang at frembære dets Lykønskning til den høitidelige Handling og udtale de Følelser den fremkalder. Derfor har Norges nys forsamlede Storthing paalagt os paa dets Vegne at udføre dette Hverv og det er som dets Udsendte vi have den Ære at fremstille os for Deres Majestæt.

Da Deres Majestæts høie Stamfader var opstegen paa Norges Throne, saa det gjenfødte Norge efter Aarhundreders Forløb atter sin Konge modtage Kirkens Indvielse til sit Kald. Han havde viist Agtelse for Folkets Frihed og bragt Freden til den skandinaviske Halvø, i det han stiftede Foreningen mellem dens tvende Folk. I ham saa derfor Norge Forjættelsen om en Kongeæt, under hvis Styrelse Folkets Frihed og Selvstændighed vilde blive bevaret og det Liv, der var vaagnet, de Kræfter, der vare løste, vilde udvikle sig til Hæder og til Velsignelse for Konge som for Folk.

Over firti Aar ere henrundne siden hin Dag, og naar vi nu skue ud over Fædrelandet og see Frugterne af Kongens og Folkets forenede Bestræbelser, takke vi den algode Gud, der styrer Folkenes Skjæbner og velsigne de Kongers Minde, der agtede Folkets Frihed og arbeidede for dets Vel.

Med Haab og med Glæde seer det norske Folk, at Norges Krone, baaren af Sverrer og Hakoner, bliver i det gamle Nidaros i hiint ærværdige Tempel paasat Deres Majestæts Isse. Deres Majestæt er en Ætling af den Kongestamme, til hvilken Norge knyttede sin Fremtid. De er en Søn af den ædle høisindede Kong Oscar. Selv har Deres Majestæt vundet Folkets Kjerlighed og Hengivenhed. Deres Majestæt har givet det Forvisning om, at De ogsaa agter dets Frihed og vil dets Vel. Derfor seer det ud i Fremtiden med den Fortrøstning, at under Deres Majestæts Styrelse vil der fremdeles bygges paa den Grundvold, som er lagt og fremdeles virkes til Norges Hæder og Held.

Naadigste Konge! Kirkens Indvielse paaminder Konge og Folk om, at uden Herren bygger Huset, arbeide Bygningsmændene forgjæves. Til ham den algode Gud opsender Norge sine Bønner om at han vil forlene Deres Majestæt Visdom og Kraft til at opfylde Deres høie Kald, at Deres Majestæts Regjering maa blive lang og lykkelig, til Velsignelse for vort elskede Fædreland.

Naadigste Dronning!

Som Storthingets Deputerede frembære vi dets Tak for at Deres Majestæt imødekom Folkets Ønsker, at Kirken maatte lægge sin Velsignelse til Deres Majestæts ophøiede Stilling som Norges Dronning.

Vi mindes den Tid, da Deres Majestæt ved vor Konges Side boede blandt os. Deres Majestæts Venlighed og Hjertensgodhed, Deres bramfrie Færd vandt vor Kjerlighed og Hengivenhed.

I Deres Majestæt have vi med Glæde hilset Oraniens ædle Datter, og med den Ærbødighed, hvormed vi have været vant til at see op til Landets Dronning som Mønsteret paa Hustruens trofaste Kjerlighed, see vi op til Deres Majestæt.

Den Dag, da Folket første Gang efter Aarhundreders Forløb seer sin Dronning kronet, er nu kommen. Kjær har denne Aarets Dag været os, som Deres Majestæts Fødselsdag, dobbelt kjær vil den blive os, som den Dag, da Deres høie Gemal, Norges Konge, modtog Kirkens Indvielse til sit Kald og Kirkens Velsignelse lystes over Deres Majestæt som Norges Dronning. Det er vort Haab, at hver Gang denne Dag oprinder for Deres Majestæt, maatte det ske i mange Aar, maatte den altid finde Dem glad og lykkelig, vil ogsaa Deres Majestæt erindre den Høitidsstund, da Folket i Herrens Tempel opsendte sine Bønner for sin kronede Dronning og føle Dem forvisset om, at det, Deres Majestæt trofast hengivent, altid nedbeder Herrens Velsignelse over Deres Majestæt og den Kongelige Prindsesse.