Carl 4
Guds Velsignelse over Norges Land
Kongens tale til Stortingets deputasjon ved kroningen
Trondhjem, 4. august 1860
Kilde: www.stortinget1905.no

Mine Herrer!

 

Vi modtage med Glæde den Lykønskning, I som Storthingets Udsendte, og i dets Navn, have frembaaret til Os i Anledning af den Høitidelighed, der samler os i Norges gamle Kongestad, og Jeg bringer Eder min egen og min Gemalindes varme Tak for de Følelser af Hengivenhed og Troskab, som I have udtalt for Os, og paa hvis Oprigtighed Vi have modtaget saamange dyrebare Beviser af det Norske Folk.

Vi opfylde en for vore Hjerter kjær Pligt, idet Vi besegle vor Thronbestigelse med den hellige Handling, som skal fæste Kirkens Indvielse til den Pagt, der forener Os med Norges Folk.

Med det manende Exempel, der fremgaaer af Fortidens Minder, gaaer Jeg rolig min Fremtid imøde, fortrøstende mig til Guds Bistand og til Mine Folks trofaste Medvirkning under Opfyldelsen af mit Kald.

I dvæle medrette ved Erindringen om hiin Dag, da for over firti Aar siden det gjenfødte Norge med forhaabningsfuld Stolthed saae sin Kongekrone fæstet paa Min store Ættefaders Hoved, og med Eder deler ogsaa Jeg Glæden over Frugterne af den velsignelsesrige Virksomhed, som tvende ædle og af sine Folk elskede Konger have viet til Norges Hæder og Lykke til Bevarelsen af dets Frihed og Selvstændighed, og til Befæstelsen af den Forening mellem tvende frie Folk, som Min Høie Farfader stiftede, og i hvilken Hans klare Blik saae Betryggelsen for den Nordiske Halvøes Fremtid.

I en fortsat Udvikling af alle de Kræfter, som hvile i Landets Skjød, skulle ogsaa Vi søge Vor fælleds Ære og Tilfredsstillelse, og den Forening, som var min Stamfaders store Værk, skal gjennem Tidernes Løb være et Vidnesbyrd for Verden om, at tvende Broderfolks engang givne Haandslag i Norden er fast og urokkeligt som dets Fjelde.

Jeg nedbeder Guds Velsignelse over Norges Land og over vor Gjerning, og forsikkrer Eder, Mine Herrer, om Min og Min Gemalindes Kongelige Yndest og Bevaagenhed!