Sofus Arctander
Stemmeret for Kvinder
Stortinget, 5. juni 1890
Kilde: Eva Kolstad (red.): Stemmerett for kvinner. Oslo 1963, s. 37-38.

- Den store Fare for et selvstyret Samfund er, naar den altid forhaandenværende Procent af bevidste eller ubevidste Redskaber for andre bliver for stor. Naar jeg ligeoverfor det foreliggende Forslag om almindelig Stemmeret ogsaa for Kvinder spørger mig selv om Virkningen heraf i denne Henseende, kan Svaret efter min Mening ikke være tvivlsomt. Det, som i England kaldes «voting cattle», bevidste og ubevidste Redskaber for andre i det politiske Liv, vilde derved blive forøget i en Grad, som gjør mig det til Pligt at stemme mod et saadant Forslag.

Naar jeg det gjør, skriver det sig altsaa ikke fra nogen Underkjendelse af Kvindens Natur i og for sig. Det er ikke et Udtryk for en mandfolkeagtig Overlegenhed i Betragtningen af Kjønnene. Efter min Mening har Kvinderne ikke Skylden for, at Udviklingen for deres Vedkommende ikke har fulgt Skridt med Mændenes, og at de Egenskaber, som er mest værdifulde i det offentlige Liv, ikke er kommen til Fremvæxt hos Kvinder som hos Mænd - saadaanne Egenskaber som skarp Tænkning, roligt Omdømme, selvstændig, objektiv Opfatning og Syn paa Sag under Bortseen fra Person, Blik for det store med Forbiseen af det smaa, dette er ikke Kvindernes Skyld, det er Mændenes, eller - forat jeg ikke skal fremkaste ufrugtbare Bebreidelser mod den ene Del af Menneskeslægten - det er den historiske Udviklingsgangs Skyld, den Udviklingsgang, som dog altid, omend undertiden med Tilbageslag, ustanset er gaaet fremad mod større Lighed mellem Menneskene, mellem Mændene indbyrdes som mellem Kjønnene, i Rettigheder og Pligter, og i Arbeidets Deling. -

Der er, efter hvad der er oplyst for mig, og jeg har Grund til at tro fra saa paalidelige Kilder, som der kan skaffes i disse Sager, ikke Udsigt til, at der for nærværende ved det af Minoriteten optagne Forslag vil blive indlemmet mere end 9-10.000 nye kvindelige Stemmeberettigede blandt de, vi nu har, saafremt alle benytter sig af den Adgang, som aabnes dem ved Grundlovsforandringen. Dette sammenholdt med de 186.000, vi har, vil ikke være nogen saadan Procent af nye i Forhold til de gamle, at det i mindste Maade skulde kunne afskrække mig som betegnende noget Brud af den Art, at vi kunde resikere nogen Overrumpling eller Omvæltning af det bestaaende. De 10.000 fordelt paa Landets samtlige Stemmeberettigede vil ikke engang sige mere end ca. 5 pCt., saafremt da alle benytter sig af denne Adgang. -