Erik Vullum
Velkommen i Samfundet!
Årsmøtefest i Kristiania Arbeidersamfund
1882
Kilde: O. A. Øverland: Kristiania Arbeidersamfunds Virksomhed i Tidsrummet 1864-89. Kristiania 1889, s. 66-67

Siden Ordet er erklæret frit, vil jeg benytte Leiligheden til at sige et inderligt følt Velkommen til de mange Nye, som nu er traadte ind i Samfundet. Det er oplyst iaften, at over 1500 Medlemmer er tilkomne i de sidste Dage. Det er en halv Gang saa mange, som den store Garibaldi behøvede for at erobre Sicilien, men I kan være rolige: Dette Samfund bliver værre at tage. (Stormende Bravo). Jeg siger: "Inderlig velkommen;" thi er der noget Sted, hvor der skulde leveres en Kamp, maatte det være her. Jeg har jo altid været af denne Mening, og det i en Tid, da der blev sagt: Nei, her skal ikke være Kamp. Det er jo da glædeligt at se sin Mening seire. (Bifald).

Og netop fra dem, som vilde holde den frie Diskussion nede, er der nu af Hundreder sagt: Her maa der være Kamp, her skal man se, hvilken social Opfatning seirer. Jeg tror, at i den store Bevægelse, som nu har været oppe, og som har ført til disse Masse-Indmeldelser, vil vi se den første store Seir, som Kristiania Arbeidersamfund i sin Tid har vundet. (Stærkt Bifald).

Og hvad vil saa Følgen blive? Ja, vi gaar et Valg imøde. Hvordan Stemmerne ved dette Valg vil stille sig, kan ingen paa Forhaand sige; men et kan dog siges: Hvorledes end Stemmerne i den første Votering falder, det er og bliver ligegyldigt; thi hvad der bliver tilbage, det er: den Aand, som har udviklet sig i dette Samfund, der gjennem den frie Brug af Kræfterne er bleven dybere og stærkere Aar for Aar og har forstaaet at samle mere og mere om sig; Om de kommer herind som Fjender, gjør Intet; de skal ikke være længe mellem vore Hænder, inden de bliver vore bedste Venner. (Stormende Bravo og Haandklap).

Det er den anden Side ved denne glædelige Virksomhed, at nu, en hel Del, som før stod udenfor og ikke kjendte os, kommer hid for at slaa ind paa andre Veie. Men I kan være rolige! Strømmen gaar, som den hidtil har gaaet. I kan være rolige! Naar I har været Vidner til den Kjærlighed, hvormed dette Lands store Mænd er blevne omslyngede i dette Samfund, naar I har seet, hvorledes de er blevne hilset selv, og hvorledes deres Navn er Uset her, - da faar I Følelsen af, at der er kommen et Forhold mellem de ledende Kræfter i vort Folk og dette Samfund. (Stærkt Bifald). Og er der noget, som kan slutte sammen, da er det den umiddelbare Kjærlighed til de Mænd, som saar Sæden ud over den store Folkeager. Jeg skal minde om Henrik Wergelands Fest, om det Øieblik, da Bjørnson stod der i Døren og blev hilset. Saadan har ikke noget Menske været hilset i dette Land. Det var de glade Hjerters Beskuelse i Hyldning og Hilsen! (Langvarigt Bifald).

De, som har været oppe i dette, har Følelsen af, at der er oparbeidet en Magt i dette Samfund som vil rive med sig, hvem der kommer ind under den. Lad dem komme herind med hvilke Anskuelser de vil, det er som Floderne med de ferske Vande, naar de kommer ud i Havet, det bliver dog lige salt og friskt. Vi vil altid have samme Længsler, de samme Friheds-Raab. Og alt, som kommer ind her, vil faa akkurat samme Mening, samme Aand. Derfor velkommen!