Jacob Otto Lange
Skyldig - i god tro
Riksrett mot regjeringen Selmer (4)
Kristiania, 27. februar 1884

I Anledning af Justitiarius Thomles Tilførsel maa jeg imidlertid ytre nogle Ord. Det forholder sig saa, at det under denne Sag har vist sig en gjennemgaaende stor Forskjel i Opfatningen af Ministeransvarligheden og andet nærværende Sag vedkommende. I den Anledning skal jeg først gjøre opmerksom paa, at Professor Aschehoug som Medlem af Storthinget i 1880 (se Aktors Udtog Side 230) blant Andet har sagt: «At man ikke kan gjøre sig skyldig i Grundlovsbrud, naar man handler i god Tro, er dog den vidunderligste Sætning jeg har hørt!» «Tænk, hvad det vil si ligeoverfor en regjering!» Med Hensyn til denne Forskjel i Opfatning og med Hensyn til Justitiarius Thomles Slutningsbemærkning henvendt til Lagthingets Medlemmer, Udtalelser, som jeg tror helst ikke burde været skeet, og som for en senere Eftertid i Forbindelse med andre under denne Sag faldne Udtalelser vilde staa som talende Vidnesbyrd om den høiere Embedsstands Holdning ligeoverfor andre, skal jeg videre pege paa en Rigsret i et af vore Nabolande, nemlig Rigsretten i Sagen mod det Ørstedske Ministerium i Danmark i 1855-56, hvor samtlige Retsmedlemmer fra Landsthinget voterede for Fældelse og samtlige Medlemmer af Høiesteret for Frifindelse, ifølge Professor Clausens Optegnelser (Pag. 437). Professor Clausen, som var Medlem af denne Ret, Landsthingsmedlem, anfører i sine trykte Optegnelser (Pag. 437) i Anledning heraf følgende ord: «To Rækker af voterende Mænd sade her overfor hinanden som om de hverken havde Grundlov og Statsforfatning eller Retsbegreb tilfælles».