Edvard Hagerup Bull
Politisk indsigt vindes kun ved politisk indflydelse
Debatt om stemmerett for kvinner (4)
Stortinget, 10. august 1911
Kilde: Stortingstidende 1911, s. 2612-2613.

Jeg skal ikke meget forlænge debatten, men jeg finder med nogle korte bemerkninger at burde motivere min stemmegivning. Jeg voterer mot de foreliggende forslag om almindelig stemmeret for kvinder. Naar jeg gjør det, saa er det ikke, fordi jeg miskjender rigtigheden av den sætning, at kvinder bør ha adgang til de samme politiske rettigheter som mænd. Efter min opfatning bør kjønsforskjellen her ikke ha nogensomhelst indflydelse. Og jeg er endvidere fuldt ut av den mening, at for nutiden er der ingen tryggere grundvold at lægge statens vigtigste avgjørelser paa end den almindelige stemmeret, almindelig stemmeret for kvinder som for mænd. Jeg tror ikke at dette vil være historiens sidste ord, jeg tænker, der vil komme politisk utvikling bakefter ogsaa. Men for tiden ser jeg ikke noget bedre grundlag end dette, det bredeste grundlag for de store samfundsavgjørelser.

Naar jeg dog ikke tror, at det vil være rigtig nu at gaa til at gjøre stemmeretten almindelig for kvinder, saa er det ikke paa grund av forhold, som har noget med kjønsforskjellen at gjøre. Men jeg tror, at det er en rigtig sætning og bekræftet av erfaringen, at politisk indsigt vindes kun ved at utøve politisk indflydelse. Det gjælder i det store og hele tat, der kan naturligvis gives undtagelser. Men samfundet er efter min opfatning stillet under - man kan gjerne sige det haarde vilkaar, at de store mængder av mennesker vinder ikke politisk interesse og derfor heller ikke politisk indsigt, før de faar politisk indflydelse. Det er derfor en vanskelig vei, kan man sige, samfundet har for at vinde frem til at lægge avgjørelserne i de hænder hvor man under nutidens vilkaar først kan finde den største tryghet. Saken er jo den, at hvis man gaar til meget store stemmeretsutvidelser, saa lægger man magten forsaavidt i hidtil uprøvede hænder.

Jeg lægger altsaa for mit vedkommende ikke saa meget vegt derpaa, at vi ikke har nogen tilstrækkelig erfaring om, hvordan den kvindelige stemmeret, vi hittil har hat, har virket. Hovedvegten lægger jeg paa, at kvinderne ikke hittil gjennem den stemmeret, de nu har, har hat anledning til at vinde stor erfaring, de har ikke hat den samme opfordring, den samme adgang, kan man sige, til at komme frem til politisk indsigt, som de hadde hat, om de hadde sittet inde med stemmeretten i lang tid.

Hvad angaar den kommunale stemmeret, saa var det dog saa, at der var en række valg, hvori de kvinder, som allerede hadde faat stemmeret, hadde deltat, før man gjorde den kommunale stemmeret almindelig. Hvad angaar de politiske valg, saa er stillingen derimot den, at det er kun i et valg, alle de mange kvinder, som først fik stemmeret, hittil har deltat. Og det er for mig en betænkelig sak at bringe det dertil, at størsteparten av de stemmeberettigede, som skulde avgjøre statens skjæbne ved de næste valg, er saadanne, som dels ikke før har hat stemmeret og dels kun har hat det ved et valg. Det er en betragtning, som altsaa dikteres mig ut fra den grundsynsmaate, at først gjennem utøvelsen av politisk magt er det, at den store mængde av mennesker kan komme til at faa politisk indsigt. Der ligger ingen miskjendelse av, at kvindekjønnet har like forutsætninger som mændene for at vinde frem til politisk indsigt; mit ræsonnement vilde været det samme, om det var mændene, det gjaldt. Jeg tviler ikke paa, at om det var saa, at mændene ikke hadde hat nogen befatning med offentlige anliggender, vilde deres interesse være forholdsvis liten for de flestes vedkommende, og jeg vilde derfor forsaavidt anse det forbundet med de samme betænkeligheter at gaa til meget store utvidelser av mændenes stemmeret.

Det er rene opportunitetsbetragtninger, jeg her har gjort gjældende, det er ganske sandt, men for mig staar det saa, at det kun er opportunitetshensyn, som faar lov til at gjøre sig gjældende. Jeg ser ikke i stemmeretten en menneskeret, jeg ser det ikke som en samfundsuretfærdighet, at de og de personer ikke har stemmeret, hvad der forsaavidt skal være gjældende tilstand, det maa bero paa samfundets tarv. Det er for samfundets tarv efter min mening det mest betryggende at faa almindelig stemmeret. Jeg mener derfor, at det stiller sig som et fremtidsmaal, at der er almindelig stemmeret for kvinder som for mænd. Men det er ogsaa de samme hensyn til samfundets tarv, som jeg mener skal være avgjørende for, hvorvidt man i dette øieblik skal gaa til at indføre almindelig stemmeret ogsaa for kvinder. Og al den stund, jeg anskuer tingen paa denne maate, har jeg altsaa avgjørende grunde for ikke i dette øieblik at være med paa almindelig stemmeret for kvinder.

Men jeg skal indrømme, at efter de erfaringer vi hittil har vundet om kvinders deltagelse baade i det kommunale og det politiske liv, tror jeg ikke, det vil kunne være forbundet med nogen betænkelighet i næste periode, efter de nye valg, at gaa til almindelig politisk stemmeret ogsaa for kvinder.