Christian 9
Hilsen til det norske folk
København, 18. november 1905
Kilde: J.V. Heiberg: Unionens opløsning 1905. Officielle aktstykker vedrørende unionskrisen og Norges gjenreisning som helt suveræn stat. Kristiania 1906, s. 1014-1019.

Norske repræsentanter, norske mænd!

Det er os en glæde at imødekomme det norske folks ønske om at modtage Norges gamle kongetrone for vor kjære sønnesøn, prins Carl, og vi nærer fuld fortrøstning til, at det norske folk sammen med ham vil gaa en smuk fremtid imøde. Den unge konge kommer ikke til Norge som en fremmed, thi han er i slægt med de tidligere norske konger, og kongeriget Norge vil heller ikke være ham fremmed, thi rundt om i landet vil fælles minder af rigets historie og af hans slægts historie træde ham imøde. Det er vort haab, at de baand, som allerede nu forener den unge konge og hans dronning med det gamle land og folk, maa styrkes ved godt samarbeide mellem kongen og folket for landets lykke og fremtid, og det er vor tro, at derved fremmes ikke alene det norske folks vel, men ogsaa dets stammefrænders. Vi beder til den almægtige Gud, at dette skridt maa blive til lykke og velsignelse for hele norden, at enighed, fred og fordragelighed maa vokse mellem de nordiske folk. Vi har den sikre forvisning, at vort hele hus og det danske folk deler dette ønske med os. Dermed anbefaler vi Eder Gud og beder Eder om at modtage vor hjertelige hilsen til det norske folk, som I her repræsenterer.

Men til Eder, mine kjære børnebørn, vender jeg mig med ønsket om, at Gud vil forunde Eder kraft og stryke til at tjene Eders land og folk med troskab og retsind. Da vil I vinde Eders folks kjærlighed og selv føle Eder som norske forrest i arbeidet for Eders lands lykke og fremtid. Du, min kjære sønnesøn, har her tjent dit fædreland og din konge med troskab, og derfor er jeg vis paa, at du vil ga ind til dit nye, ansvarsfulde hverv med god vilje til at fylde din plads. Din far og mor, dine hele slægt, det danske folk og jeg, din gamle konge og bedstefar, alle føler vi varmt for dig i denne høitidelige stund. Gaa med Gud, mine kjære barnebarn, ud fra det land og den slægt, der har fostret Eder, og op til det land og det folk som nu har kaldt Eder, og ta Eders gamle konges velsignelse for Eder, Eders slægt og Eders gjerning med Eder nu og bestandig. Hermed Gud befalet!