Christian Michelsen
Tak for, at I ikke seilede vor Dør forbi
Hyldest af Fridtjof Nansen og hans Mænd ved Hjemkomsten til Norge
Bergen, 3. september 1896
Kilde: K. Bing (red): Nordpolfarernes Triumftog ved Hjemkomsten til Norge. Kristiania 1896, s. 74-75

Der er Sang og Jubel over Byen idag. Stemning og Glæde i Tusinders Sind, thi bedre og stoltere Følge har Bergen neppe nogensinde budt velkommen som vore Gjæster. Og denne Glæde er naturlig. I denne Generations Liv har ingen enkelt Bedrift naaet høiere, ingen enkelt Daad baaret Fædrelandets Navn videre og mere hæderfuldt over Verden. Og fordi I ved denne eders Bedrift ikke alene har vundet Ære for eder selv og eders Videnskab, men først og sidst givet Norges Navn Hæder og Rang blant Folkene, vil eders Hjemkomst til Fædrelandet blive et stort og mægtigt Samlingens Tegn, og eders Tog gjennem Landet et jublende Triumftog.

Og vi trænger saa vel alt, som kan samle og styrke. Vort nationale Liv har i senere Aar ikke budt paa megen og ublandet Glæde. Vi har gjort vort Arbeide og vor daglige Gjerning enhver i vor Kreds efter Kaar og Evner, men Norges Samling til et Folk med en Vilie og et Hjerte har ladet vente paa sig. Altfor ofte har vi mødt spredte Vilier og splittede Formaal, og den store Verden derude har stundom havt vanskeligt for gjennem Partilidenskabens Larm og Røg at skimte andet end et splittet og sønderrevet Folk.

Men saa en vakker Sommerdag kommer I seilende hjem fra eders stolte Færd med Norges Navn lyst og straalende i Bougen. I bringer intet Bud om Famling og Splittelse. I bringer Bud om et lidet, men livskraftig Folk, som ikke blot forstaar den videnskabelige Forsknings Betydning i det store fælles Kulturarbeide, men som ogsaa eier Mænd, der med Glæde sætter Livet ind i denne Forsknings Tjeneste. I bringer Bud om, at dette lille Folk ogsaa eier Mænd, som med en klog Planlæggelse, en ubøielig Vilie, et ubrødeligt Samhold og en forbausende fysisk og moralsk Kraftudfoldelse har gjennemført et Foretagende, der har fyldt Verden med Beundring for Fædrelandets Navn og lært dem derude at forstaa, at under alt det famlende , splittede og usikre eier dette Folk Evner og Kræfter, som giver det Livets Ret til at leve sit eget selvstændige Liv og gjøre sin Gjerning iblandt Folkene.

I Digtning, Videnskab og Kunst har vor unge Folkeaan allerede skudt rige Skud og sat dybe Mærker i Europas Aandsliv. I er det levende Vidnesbyrd om, at endnu er det bedste af den gamle Vikingeaand ikke død blant os, og endnu er der Mands Vilie og Mands Mod i Norges Ungdom.

Maatte da Glansen af eders Daad sænke sig styrkende og befrugtende over Land og Folk og lære os, at med de Egenskaber, som har ført eder til Maalet, skal ogsaa det norske Folk støt og sikkert en Gang naa sit. Af eders Færd skal vort Folk lære, at en omsigtsfuld og klog Planlæggelse, en sikker Forberedelse, et ubrødeligt Samhold og en ubøielig Vilie overvinder alt.

Saa vær da hilset hjertlig velkommen iblandt os og Tak for, at I ikke seilede vor Dør forbi.

Leve vore Nordpolfarere!