Carl Arnesen
Velkommen
Hyldest af Fridtjof Nansen og hans Mænd ved Hjemkomsten til Norge
Kristiansand, 7. september 1896
Kilde: K. Bing (red): Nordpolfarernes Triumftog ved Hjemkomsten til Norge. Kristiania 1896, s. 93

Høitærede Herrer, Dr. Nansen og Nordpolsekspeditionens samtlige Deltagere!

Det er med overordentlig stor Glæde, jeg idag udfører Hvervet som Ordfører paa Christianssands Kommunes Vegne at bringe Eder vor Hilsen og vor bedste Tak, fordi I modtog vor Indbydelse og hædred vor By med Eders Nærværelse. Der gik som et elektrisk Stød over den hele Stad, da vi hørte: «Nansen er kommen, «Fram» er vel i Havn», og alle jubled i Følelsen af den Stordaad, der var udført, og den Ære og Hæder, der var vundet for vort kjære Fædreland. Gamle Mor Norge og dets kjække, uforfærdede og ihærdige Sønners Navn kom paa alles Læber, fordi her var vunden en Seir, stor som ingen anden. Mine Herrer! Naar Feltherren fra Valpladsen bærer vunden Lykke hjem til sit Land, gaar det løs med Brag og Seiersraab; men ved Siden høres et vældigt Sus af Kval og Lidelser. Det er Barnet, som graater, fordi Far er borte, det er Hustruen, som stønner i Smerte, fordi Ægtefællen ikke er mere, og det er gamle Mor og Far, som sender sit Suk op til ham, der eier al Retfærdighed, fordi deres dyreste Søn er ofret. Fra denne Færd, fra Nordpolsekspeditionen høres intet Vaabengny, det er Fredens stille, store, herlige, hellige Arbeide i Videnskabens Tjeneste til Fædrelandets Hæder, Ære og Glans. Derfor lyder Jubel overalt, et eneste stort Jubelraab fra Landsende til anden, og selv Naturen, tør jeg tro, træder til med sit Spil, thi det brager og knager i Bræerne ved Polen, de fortæller: Dr. Nansen med Følge har været paa Besøg, «Fram» har vi løftet høit paa vore Skuldre, ja selv Bjørnen deroppe kan give Besked om Fremmedfolk, om Lygtemænd. Og Underverdenen, hele den civiliserende Slægt er enig om paa Grund af denne Færd at hædre Norges Land og Folk, at nævne Landet med Respekt og sætte dets raske, kjække Sønner høit i Ærens Sæde. For denne enestaaende Daad skal jeg frembære ogsaa vor hjertligste og varmeste Tak, og fordi De, mine Herrer, hædrede os med Besøg, byder jeg Eder fra den hele Kommune et saa hjertevarmt Velkommen, som det kan bydes; et Velkommen fra den gamle, graahærdede, Velkommen fra den Unge, Velkommen fra den Rige og Velkommen fra den Fattige, tilslut et stort, høit langt Velkommen fra alle disse kjære Smaajenter og Smaagutter, der netop passerer forbi, og som idag har pyntet sig til Fest for at se og hilse paa Eder og «Fram» og fylde Eder Sjæl med Barnets funklende Smil og jublende Glæde.