August Konow
Mere og mere eftergivende
Debatt om unionsvilkårene: Grunnlovens § 25, om kontroll over de væpnede styrker
Det overordentlige storting, Christiania, 25. oktober 1814
Kilde: Storthings-Efterretninger 1814-1833, bd. 1. Christiania 1874, s. 160

Var jeg ikke allerede vant med at høre her ved Storthinget de særsommeste Propositioner, der ledede til at kaste os i Sveriges Arme, førend Sverige selv offentligen forlangte det, saa vilde jeg have høiligen forundret mig over dette af Committeen fremsatte Forslag. Alt hvad Nationen mest krymper sig for eller er mest stemt imod, bevirkes ved samme. Det er at befrygte, at de herefter følgende Storthing ville blive mere og mere eftergivende, og kunne maaskee lidet modstaae en Fyrstes naadige Smil, der forventede dem, som viste sig bøielige. Men hvad der er endnu verre og kroner Værket, er, at Statsraadet, som vælges af Kongen, og paa hvilket han kan have saa megen Indflydelse, skulde i 3 Aar, som er ethvert Storthings Mellemtid, kunne bestemme, at vore Tropper maa bruges i fremmede Lande. Man maa jo indsee, at flere Tusinde Nordmænd kunne saaledes blive slagtede i Udlandet, imod Nationens Ønske.