Valentin Christian Wilhelm Sibbern
Liighed i Pligter, Liighed i Rettigheder!
Debatt om finanskomiteens innstilling
Eidsvoll, 13. mai 1814
Kilde: Riksforsamlingens forhandlinger, del 1 (bilag til hovedprotokollen). Kristiania 1914, s. 341-344.

Den lste § i Finants-Committeens Forslag synes at staae i saa nøje Forbindelse med den 2den, at jeg herved om begge tør tage mig den Frihed, ærbødigst at yttre mine Tanker saaledes:

Norge vil være en selvstændig Stat; det har højtidelig yttret sin Stemme i denne Henseende; det vil Maalet, og det må altsaa nødvendig ville Midlerne. --

Skjøndt min Fuldmagt saaledes ikke udtrykkelig omtaler min Ret til at indlade mig i Rigets Pengevæsen, anseer jeg dog dette, i Norges nuværende Forfatning, saa uadskillelig forbunden med min Pligt, i Forening med Riksforsamlingen, at bestemme og antage en Constitution for Riget, at jeg intet Øjeblik tvivler om mine Committenteres fuldkomne Biefald, ved, ogsaa i Hensyn hertil at antage, hvad jeg efter min Overbeviisning ,anseer at være nyttigt og nødvendigt. -- Men ligesaavist som Norges Folk vil, og maa ville underkaste sig de Byrder og Opofrelser, som ere absolut nødvendige for at vedIigeholde sin Selvstændighed; ligesaa vist vil det og, at disse Byrder skal være fordeelte paa enhver Statens Borger, efter lige Principer og med mueligste Billighed og Rettferdighed. -- Fundationen for Rigsbanken af 5te Januar 1813, den jeg troer ogsaa af den seneste i Christiania nedsatte Bank-Committee, hvad Hoved-Principet vedkommer, skal være fulgt, bestemmer for at forbedre Dannemarks og Norges Pengevæsenm, at ti proCt af alle Statens faste Eiendomme, skal i rede Sølv eller med Penge som dertil staae i Forhold erlægges til Rigsbanken. Værdien Paa disse Eiendomme er den i 1803 ved Afgifts-Commissionerne bestemte Taxt, og denne er atter sat efter Skylden.

Det er allerede tidt omtalt i denne ærede Forsamling, tidt allerede gotgiort, hvorledes Matricul-Skylden kan lægges til Grundvold, for en lige Fordeling ar Landmandens Byrder og onera. Saalænge endnu intet bedre haves, faar den at blive Normen for de aarlige Skatter; men det ville være den højeste Ubillighed, at lægge den til basis for den Opofrelse det Norske-Folk vil bIive nødsaget at gjøre; for at vedligeholde sin Selvstændighed; det vilde lede til samme forhadte Resultat, som Danemarks seneste saakaldte Meubel-Skat, efter hvilken den fattigste Bonde med en Gaard af 2 Skr Skyld og uden Meubler betalte en dobbelt Skat mod den ved Siden af ham boende rige Proprietær med kun l Skr Skyld, men Huset fuldt af de kostbareste effecter. --

Kun i Forhold til sin virkelige Formue bør Borger og Bonde giøre den Opofrelse, Fædrelandets Opretoldelse og Selvstændighed kræver. Dette er overeenstemmende med Billighed, og Retfærdighed! det er overeenstemmende med den Constitutions Grundprincip vi nu have antaget; Liighed i Pligter, Liighed i Rettigheder!

Ingenlunde er jeg uvidende om de mange Vanskeligheder ogsaa her møde; men at disse tildeels maatte kunne raades Bod paa troer jeg, og jeg giver mig derfor den Ære at ledsage nærværende min Betænkning med et Forslag, der mueligens uden at have mindste Værdi kunne have den Fortjeneste, at lede mine langt kyndigere Medborgere til nøjere Granskning og et, som Følge deraf, bedre Resultat. --

Naar den Garantie og deraf følgende virkelige Penge-Opofrelse, Statens Borgere i nærværende Stund vil komme til at yde Borger-Samfundet, reparteres efter disse Grundsætninger, da garanterer jeg, som Deputeret for Aggershuus Ridende-Jæger-Corps, og i lige Qvalitet, for min enkelte Stemme, ogsaa for Smaalehnenes Amt, for den Statsgiæld, med hvilken Norge allerede, er betynget, og, efter Constitutionens Love, vil blive betynget, indtil en fast Grundlov for Pengevæsenet kan blive lagt og antaget.

Efterat have fremsat disse Bemærkninger, som henhørende til Finants-Forslagets 2den §, skulle jeg fremdeles, i Hensyn til bemeldte Forslags 1ste § give mig den Ære at anmerke: Er først Rigets Giæld garanteret af Nationen, vil det, efter min individuelle Formening, være temmelig ligegyldigt, af hvem de Repræsentativer ere udstædte, som inden Riget validere; de ville vist nok alle, efter deres paalydende Værd, og gjensidige Forhold til hverandre, have lige Tiltroe, saavel hos Nationen selv, som i Naboe-Rigerne; ja jeg tilstaar endog jeg ei engang indseer, hvorledes Norge kan tage den Bestemmelse, inden dette Aars Udgang at indløse den hele gamle Seddelmasse, saalænge dets Forhold til Danemarks Pengevæsen hverken er, eller endnu kan øjnes opgiort. Jeg skulle derfor være af den Formeening, at de gamle Sedler, uden nogen fastsat Termin til deres Inddragelse, kunne validere, indtil et nyt og fast grundet Pengevæsen, forhaabenlig efter næste Storthing, indførtes. Ansees det imidlertid nødvendigt, at uagtet Nationens Garantie for den hele Statsgiæld, den gamle Seddelmasse strax skal inddrages, maatte dette dog vet allene være Tilfældet, med de i Norge, ved de forskjellige Authoriteter, udstædte Assignations-Beviser.

Min Betænkning om Finants-Forslagets 1ste og 2den § giver jeg mig herved den Ære at ledsage med følgende

Forslag:

1./ Enhver Norges Eiendomsmand, skulle i October Maaned d. A. opgive den Formue, han da troer virkelig at være i Besiddelse af, og saaledes som han vil forsvare det for Staten og sin Samvittighed, for dertil i Bye og Bygd nedsatte Commissioner.

2./ Disse Commissioner skulle bestaae af bekjendt redelige Mænd; de indføre Angvigelserne i dertil indrettede Protocoller, og aflægge forud i Protocollen Eed paa, at ville ved enhver Statsborgers opgivne Formue-Tilstand, sige sin Meening efter bæste Overbeviisning.

3./ Ved fomodet svigagtig Angivelse, maa det, efter den 114 § i Constitutionen, staae Staten frit for at fordre Vedkommendes rørlige eller urørlige Eiendom; mod derfor at give fuld Betaling, som i dette Tilfælde maatte være en halv Gang mere end den Angiældende selv havde ansat sin Formue for.

4./ Commissionerne maatte, efter endte Forretninger, Sende Protocollerne til Fogderne eller Amtmændene, som, efter at have vedføiet deres Betænkninger paa de Anmerkninger, Commissionerne ved en eller anden Formue-Angivelse, havde fundet sig foranledigede at giøre, indsendte dem til den, efter Finans-Forslagets 3de §, bestemte Finants-Committée i Christiania, inden Aarets Udgang.

5./ Denne Committée maatte naturligvis forud have søgt at forskaffe sig, de mueligst fuldstændige Oplysninger om Norges Statsgiæld; og naar den da, efter formeldte fra Amterne indkomne Protocoller, var sat i Stand til at bedømme Borger-Samfundets samtlige Eiendom, giør den Forslag til, hvor mange proC deraf behøves, til Norges Statsgiæld, m. v. hvilket Forslag forelægges det kommende Storthing til sanction eller Forandring.